Udviklingskonsulent til Carelink Gruppen, IT & Digitalisering i København

Udviklingskonsulent · København ·
Carelink IT & Digitalisering ApS / projektledelse / digitalisering / velfærd / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at gennemføre udviklings- og forandringsprojekter på det brede velfærdsområde i kommuner og a-kasser? Vil du samtidig indgå i et innovativt og stærkt fagligt miljø med stort fokus på at implementere nye modeller for offentlig-private samarbejder, digitalisering og sociale effektprojekter, hvor der skabes reel værdi for borgere og organisationer? Så er Carelink Gruppen - IT & Digitalisering måske dit næste skridt!
OM STILLINGEN

Som Udviklingskonsulent bliver du en aktiv del af vores koncept- og løsningsudvikling og indgår i hele værdikæden fra tidlig idé og tilbudsproces til implementering og forankring hos kunden. Du arbejder tæt sammen med kolleger, samarbejdspartnere og kunder om at udvikle og modne nye indsatser, omsætte behov til konkrete løsninger og sikre fremdrift i både tilbud og projekter.

Du vil have ansvar for projektledelse på tværs af flere udviklings- og implementeringsprojekter i kommuner, a-kasser og statslige styrelser. Arbejdsdagen er varieret og veksler mellem kundedialog, proces- og faciliteringsopgaver samt mere analytiske opgaver, hvor du bidrager til udarbejdelse af skriftlige produkter, beslutningsoplæg og dokumentation.

Fra start bliver du en central aktør i projekterne med ansvar for planlægning, koordinering og opfølgning. Du sikrer sammenhæng mellem leverancer, tidsplaner og interessenter og fungerer som bindeled mellem faglige eksperter, ledelse og kunder.

Dine opgaver kort fortalt:

  • Projektledelse i implementerings- og udviklingsprojekter i kommuner, a-kasser eller statslige styrelser
  • Implementeringsaktiviteter i større tværfaglige projekter, f.eks. workshops, undervisning m.v.
  • Udarbejdelse af notater, analyser, vejledninger og rapporter
  • Metodeudvikling og afdækning af best practice på tværs af velfærdsområder
  • Omsætning af forretningsbehov til koncepter for konkrete digitale løsninger
  • Kundevendt kommunikation – fx markedsføringsfremstød, LinkedIn-kommunikation eller udvikling af pjecer mv.

DIN PROFIL

Som person tager du ansvar for arbejdsopgaven og arbejder selvstændigt, og du sætter en ære i at bidrage til at opgaver løses med høj faglig kvalitet. Du sætter samtidig stor pris på samarbejde og at være en del af et fællesskab, hvor der løftes i flok. Du har lyst til og er nysgerrig på at sætte dig ind i nye problemstillinger, sektor- og lovgivningsområder. I lighed med dine kollegaer kan du lide kontakten til vores kunder og får energi af dét.

Konkret forventer vi at:

  • Du har en samfundsfaglig baggrund, fx inden for statskundskab, sociologi, offentlig administration eller lignende.
  • Du trives i en rolle, hvor du kombinerer analyse, dialog og projektledelse.
  • Du kan håndtere flere projekter på én gang og arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Du har gode skriftlige formidlingsevner
  • Du kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt – og kan skabe tillid hos kunder og samarbejdspartnere.

Derudover er det en klar fordel, hvis du:

  • Har du kendskab til beskæftigelsesområdet
  • Har erfaring fra den offentlige sektor eller konsulentbranchen

VI TILBYDER

Carelink er en virksomhed i vækst og du vil opleve rige muligheder for faglig udvikling og karrieremuligheder. Du vil opleve en stejl læringskurve, hvor din metodiske værktøjskasse udvikles gennem både praktisk opgaveløsning, sparring med erfarne kolleger og deltagelse i udviklingsorienterede projekter.

Vi tilbyder:

  • Kollegaer, som brænder for at udvikle og implementere nye velfærdsløsninger på beskæftigelsesområdet.
  • Projekter med meningsfuld samfundsnytte i den offentlige sektor
  • En arbejdsplads, hvor en stor del af arbejdstiden bruges på at skabe nye innovative løsninger – og gennemføre dem.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling – fx inden for projektledelse, digitalisering eller styring/dataforståelse
  • Gode arbejdsforhold og fleksibilitet
  • Et uformelt og socialt arbejdsmiljø med kolleger, der løfter i flok

OM CARELINK IT & DIGITALISERING

Carelink Gruppen er Danmarks største danskejede velfærdskoncern. Vi arbejder for at skabe bedre velfærd for mennesker i alle livssituationer – med løsninger, der forbinder social- og familieområdet, sundhed og pleje, job og trivsel, vikarservice, digitalisering, analyse og udvikling.

Hos Carelink IT & Digitalisering omsætter vi denne ambition til praksis ved at udvikle og implementere digitale værktøjer, der understøtter både borgere og fagprofessionelle i velfærdssektoren. Med afsæt i vores forståelse af den offentlige sektors behov skaber vi løsninger, der styrker kvaliteten i kerneopgaverne.

Vi er et tværfagligt team på ca. 35 medarbejdere, hvor faglige specialister, konsulenter og udviklere arbejder tæt sammen for at skabe løsninger med høj kvalitet og reel værdi. Vores tekniske afdeling har base i Aalborg, mens de faglige konsulenter holder til på kontoret i København, hvor du også vil få din daglige base. Selvom vi sidder på to lokationer, har vi et meget tæt samarbejde på tværs af afdelingerne – både om udvikling, implementering og drift af vores løsninger. Det tætte samspil og sparring mellem tekniske specialister og faglige konsulenter er en central del af vores måde at arbejde på og sikrer, at vi skaber løsninger, der både fungerer teknisk og giver reel værdi i praksis.

Med Carelink Gruppens samlede virksomhedsportefølje har vi desuden en unik mulighed for at drive udviklings- og forandringsprocesser på tværs af velfærdsområderne. Vi kan trække på både faglig ekspertise, teoretisk viden og praktisk erfaring fra alle de øvrige fagområder i Carelink Gruppen.

Læs mere på www.carelink.dk/it-digitalisering

DET PRAKTISKE

Søg snarest muligt, dog senest 22. februar 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9. I forbindelse med samtalen kan du forvente at skulle løse en kort case.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere udviklingskonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 22 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lars Pedersen lbpmitchell36marietrujillo@martin-warrenraymond-smithmontgomery-mcdonaldcarelink.dk +4551211944 / Daniel List donald15victoria09turnerderekdal@carelinkallenbutler.dk +4531195853

Lignende jobs