Fagligt uddannet Kok/Cater til Kantinen på Campus Viborg

Professionshøjskolen VIA University College logoKok · Viborg ·

VIA University College, Kantinen på Campus Viborg søger pr. 1. juni, gerne før, en engageret og dygtig fagligt uddannet kok, cater eller ernæringsassistent, der brænder for at lave velsmagende mad af sæsonens bedste råvarer på et højt kvalitetsniveau.

Har du et bæredygtigt fokus, et økologisk mindset og sætter du en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild? Trives du bedst i et mindre team, med store muligheder for indflydelse og ansvar for opgaver? Er du motiveret for at arbejde mod et lidt grønnere køkken med en høj faglighed, velsmag og innovation? Elsker du at yde en god service og bringe godt humør med på arbejde, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden? - så er det måske dig vi søger som vores nye kollega.

Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i de officielle kostråd. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig kantinedrift, og vi har det økologiske spisemærke i sølv.

Arbejdstiden ligger hovedsageligt mellem kl. 6.45-14.30 med få weekend- og aftenvagter.

DINE OPGAVER

Du skal kunne arbejde i alle køkkenets funktioner; tilberedning af morgen- og frokostmenu, gæsteforplejning, varm, kold, bagning, grønt, syltning, fermentering og sandwich. Servicering og betjening af kunder samt rengøring og opvask er en selvfølgelig del af det daglige arbejde. VIA har 13 kantiner der arbejder sammen på tværs med en fælles strategi, hvorfor der årligt vil være praktikdage i andre af VIAs kantiner.

DINE KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER

  • Du er uddannet kok/cater eller ernæringsassistent og har erfaring fra lignende stilling.
  • Du har en høj faglighed og passion for faget.
  • Du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne arbejdsopgaver.
  • Du har god ordenssans, arbejder struktureret og har et fantastisk overblik.
  • Du er serviceminded, fleksibel og brænder for at lave velsmagende sund mad med et bæredygtigt fokus.
  • Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø, samt er mødestabil.
  • Du har nemt til smil og er god til at kommunikere med kunder og kollegaer og prioritere et godt værtskab.
  • Du har lyst til at lære fra dig til kollegaer og er selv motiveret for løbende læring og faglig udvikling.
  • Du har lyst til at arbejde med fokus på bæredygtig kantinedrift.
  • Du har kendskab til sociale medier, egenkontrol og varebestilling.
  • Du har egen bil og kørekort.

VI TILBYDER

  • Et godt indrettet produktionskøkken og kantine med et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og en god omgangstone.
  • Spændende og forskellige arbejdsopgaver.
  • Stor medindflydelse i arbejdets udførelse.
  • Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
  • En skøn arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange studerende, medarbejdere og deltagere på efter- og videreuddannelser.
  • Mulighed for efteruddannelse og praktik i VIAs øvrige kantiner.
  • Gode arbejdstider, der hovedsageligt ligger mellem kl. 6.45-14.30 med kun få weekend- og aftenvagter.

Vi fremmer et godt studiemiljø og støtter de studerendes trivsel. Kantinen tilbyder sund mad og en venlig og imødekommende atmosfære. VIA University College prioriterer fællesskab og levende campusmiljøer med fokus på de studerende.

I kantinen på Campus Viborg laver vi mad til studerende på otte uddannelser, gæster, kursister og medarbejdere samt studerende og medarbejdere fra Dania. I Teamet i køkkenet er vi i forvejen syv medarbejdere.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelsessted er Campus Viborg, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg.

ER DU INTERESSERET?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Ulla Gry Hjelmar Nielsen på mail: ulhn@via.dk eller på tlf. 87550794.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 22. april 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026.

****VI er VIA**  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.**

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College påhttp://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere kok jobs i Viborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 7 april og udløber 22 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ulla Gry Hjelmar Nielsen +4587550794

Lignende jobs