Carelink søger erfaren chefkonsulent eller manager til rådgivning inden for det
Brænder du for at levere rådgivning, der bidrager til nye og bedre velfærdsløsninger indenfor socialområdet? Har du solid rådgivningserfaring og dybdegående viden om det specialiserede socialområde? Og har du lyst til at blive en del af den største danskejede velfærdskoncern i Danmark? Så er det måske dig, som vi søger.
Hos Carelink Analyse & Udvikling er vi på udkig efter en erfaren konsulent til rådgivning inden for det specialiserede socialområde.
Vi søger en ny kollega, som kommer med en solid forståelse af myndigheds- og driftsvirkeligheden på socialområdet, og som kan kombinere socialfaglig indsigt med strategiske analyser, styringsforståelse og organisations- og kvalitetsudvikling.
Vi søger dig, som har erfaring med at rådgive både medarbejdere, ledere, chefer og direktører inden for området, og dig som kan omsætte kompleksitet og forandringsdilemmaer til klare beslutnings- og handlemuligheder.
Det er et krav, at du kommer med konkrete erfaringer med rådgivning på det specialiserede voksensocialområde, men også gerne fra børne/ungeområdet.
Hvad bliver du en del af hos Carelink Analyse & Udvikling
Du bliver en del af Carelink Gruppens konsulentenhed – Carelink Analyse & Udvikling. Her arbejder vi med analyse, evaluering, implementering, organisations- og kvalitetsudvikling og effektinvesteringer på tværs af velfærdsområder, og ofte i tæt samspil med faglige specialister fra andre dele af koncernen Carelink gruppen.
I dagligdagen arbejder vi tæt sammen med de centrale velfærdsaktører på det specialiserede socialområde – både offentlige, NGO’er og private aktører. Vores kunder er ofte kommuner, men vi samarbejder også med styrelser, ministerier, fonde og faglige miljøer.
Vores opgaver er typisk præget af høj kompleksitet og aktuelle politiske og faglige dagsordener. Det kræver stor indsigt i socialområdet samt stærke analyse- og forandringsledelseskompetencer, når vi skal hjælpe vores kunder med at balancere kvalitet, faglighed, arbejdsmiljø og økonomi på et socialområde, som ofte er under pres fra mange modsatrettede interesser.
Din rolle hos os bliver at rådgive og skabe resultater sammen med vores kunder – fra de første dialoger og tilbudsprocesser til gennemførsel af projekter og partnerskaber. Du bliver en del af et samlet team på social- og sundhedsområdet med ambitiøse mål, og hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Hvem er du?
Du har solid indsigt i udvikling, styring og ledelse af socialområdet, og i særlig grad det specialiserede voksenområde.
Du kan kombinere faglig dybde med en stærk konsulentprofil.
Du kan både løfte myndigheds- og driftsnære opgaver og samtidig arbejde strategisk med styring, kvalitet, ledelse og organisering indenfor socialområdet.
Du skaber tillid i rummet og rådgiver sikkert i forhold til både medarbejdere, ledere, chefer og direktører inden for socialområdet.
Du kan skabe fremdrift i komplekse omstillingsprocesser, bevare overblikket og samtidig komme tæt på de konkrete problemstillinger, der skal løses.
Du trives i et team, der har fokus på at vokse sig større, og som du kan præge den fortsatte opbygning af.
Vi forestiller os, at du har en række af disse kvalifikationer:
- Har betydelig erfaring fra socialområdet (gerne voksenområdet) og stærk forståelse for både ledelse og styring af myndigheds- og leverandørområdet i en kommunal kontekst
- Kan gennemføre strategiske analyser og rådgive om kvalitet, strategi, organisering og omstilling – med blik for økonomi, styring og ledelse
- Har erfaring med at drive salgsprocesser (opsøgende og i tilbudsprocesser) og kan udvikle salg i et rådgivningsmarked under fortsat opbygning
- Kan selvstændigt drive og lede komplekse rådgivningsprocesser fra start til slut i tæt samarbejde med kunden og gennem god ledelse af projektteamet
- Har en relevant kandidatuddannelse (eller tilsvarende) og stærke formidlingskompetencer – mundtligt og skriftligt
- Helst kan arbejde med afsæt i vores kontor i København, alternativt fra vores kontor i Aarhus.
Vi tilbyder:
- En nøglerolle i en ambitiøs konsulentenhed med høj faglighed, stor indflydelse og tæt samarbejde. Titel og ansvar aftales med afsæt i erfaring.
- Opgaver med stor variation – fra myndighedsnære analyser til strategisk organisations- og kvalitetsudvikling
- Mulighed for at forme og udvikle et marked og en portefølje i tæt dialog med kommuner og samarbejdspartnere
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med tilknytning til vores kontor – primært København – og samarbejde på tværs af landet
- Et godt arbejdsmiljø med stærk kollegialitet og en lyst og vilje til at finde ordentlige løsninger sammen.
Om Carelink Gruppen - Analyse & Udvikling
Vi er en del af Carelink Gruppen – Danmarks største velfærdskoncern. I Analyse & Udvikling samarbejder vi med kommuner, ministerier og fonde om at udvikle, evaluere og implementere velfærdsløsninger, der virker i praksis. Analyse & Udvikling er koncernens konsulentenhed, og vi løser opgaver i hele landet.
Vi arbejder med respekt for hinanden og opgaven. Vi finder løsninger. Og vi gør det ordentligt.
Praktisk
Ansøgningsfrist: 12/5
Ansøgningskrav: CV, ansøgning og relevante eksamensbeviser
I din ansøgning er vi særligt nysgerrige på konkrete eksempler på, hvordan du har arbejdet med udvikling af socialområdet, og hvordan du omsætter analyser til beslutningsgrundlag og løsninger i praksis. Vi vil også gerne høre, hvordan du arbejder med opsøgende dialog og tilbudsprocesser.
Tiltrædelse: snarest muligt og senest fra august 2026 (eller efter aftale)
Arbejdssted: Kampmannsgade 1, København (vi er dog åbne for kandidater fra andre landsdele, der ønsker ansættelse på vores Aarhus-kontor)
Kontaktperson: Director Andreas Østegaard Poulsen
Kan kontaktes på: tlf 51612653 /sullivanmatthewpcarrollojohnsonanpo@leecarelinkpeterson.dk
Samtaleforløb (2 runder):
Uge 20: Meet’n’great; Uge 21: Casebaseret samtale.
Samtaler afholdes: Runde 1: 22/5 / Runde 2: d. 1/6
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere chefkonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 14 april, opdateret 15 april og udløber 12 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Andreas Poulsen sullivanmatthewpcarrollojohnsonanpo@leecarelinkpeterson.dk +4551612653
Lignende jobs
Områdeleder til Carelink Pleje på Frederiksberg – skab stabil drift og gode borg
Områdeleder til Carelink Pleje i Valby – skab stabil drift og gode borgerforløb
Teamchef til et dynamisk og agilt it-miljø
SSH søges til dagvagt i Vanløse/Brønshøj
Service Manager til vores kunder i Nordjylland