Chefkonsulent til Center for Mental Sundhed i København
Vil du være med til at styrke den faglige kvalitet, udvikle nye tilbud og sætte retning for evidensbaseret praksis i København?
Har du solid klinisk erfaring, stærke kompetencer inden for Unified Protocol og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem faglig udvikling, drift og dokumentation?
Så kan du være vores nye chefkonsulent i Center for Mental Sundhed (CMS).
En nøglefunktion i udviklingen af voksenområdet
Som chefkonsulent i CMS får du en central rolle i at understøtte en drift med høj faglig kvalitet på voksenområdet – samtidig med at du bidrager til videreudviklingen af vores indsatser, organisering og brug af data.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med ca. 85 psykologer og en tværfaglig stab, hvor faglighed, nysgerrighed og udvikling går hånd i hånd.
Stillingen rummer både faglig koordinering, klinisk arbejde og udviklings- og projektopgaver – internt såvel som i samarbejde med eksterne partnere.
Dine primære opgaver
Faglig koordinering og kompetenceudvikling
- Undervisning og supervision i Unified Protocol (UP)
- Sparring med kollegaer om borgere med psykiatriske problemstillinger
- Bidrage til generel kompetenceudvikling i CMS, fx undervisning i psykiatri, gruppeterapi, generelle terapikompetencer samt metoder for kvalitetssikring og dokumentation
Borgerrettet indsats
- Klinisk arbejde med UP – individuelt og/eller i gruppe
- Eventuelt medvirke til at drive og understøtte grupper for borgere med ADHD
Tværgående udviklingsprojekter
- Udvikling og tilpasning af UP til unge
- Understøtte en konsistent og systematisk indsamling og anvendelse af data i CMS – med afsæt i et praksisbaseret evidensparadigme
- Bidrage til udviklingen af ADHD-tilbud baseret på kliniske retningslinjer og forskning
Samarbejde med eksterne partnere og forskning
- Bidrage til projektbeskrivelser og -ansøgninger
- Bidrage til afklaring af rammer for forsknings- og udviklingssamarbejder og relevante godkendelser
Vi søger en chefkonsulent, der
- Er autoriseret psykolog og har solid klinisk erfaring med angst, depression og beslægtede problemstillinger
- Har indgående kendskab til og erfaring med Unified Protocol
- Har erfaring med undervisning og supervision
- Har dokumenteret erfaring med projektudvikling og gerne forskningssamarbejde
- Har stærke analytiske kompetencer og erfaring med datadrevet praksis
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tæt samarbejde med ledelse og kolleger
- Har gode skriftlige kompetencer og kan udarbejde projektbeskrivelser og ansøgninger
Erfaring med ADHD-området og udvikling af tilbud til unge vil være en fordel.
Derfor skal du vælge os
Center for Mental Sundhed er kendetegnet ved høj faglighed, udviklingslyst og stærke kollegiale fællesskaber. Vi arbejder systematisk med evidensbaserede metoder og har ambitioner om at være toneangivende inden for forebyggelse og behandling af mentale helbredsproblemer i kommunalt regi.
Hos os får du
- En strategisk vigtig rolle med reel indflydelse på faglig retning og udvikling
- Tæt samarbejde med engagerede ledere og dygtige kolleger
- Gode muligheder for at kombinere klinik, udvikling og forskning
- Fleksibilitet og høj grad af faglig autonomi
- Et miljø præget af sparring, videndeling og fælles ambitioner
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdsstedet er Center for Mental Sundhed, Mimersgade 41, 2200 København N.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Genter på telefon 28 18 82 68 eller centerchef Sten Kruse-Blinkenberg på 31 56 53 50.
Søg via linket senest onsdag den 8. april 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 17.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere chefkonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 marts og udløber 8 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Peter Genter +4528188268