Afdelingsleder til Fælledgården Plejecenter, København
Er du den rette leder, og vil du være med på vores fælles rejse?
Vi har sat gang i en proces, hvor vi arbejder med vores kerneopgaver i forhold til vores værdigrundlag. Hvis du har lyst til at bidrage til dette vigtige arbejde, så hører vi rigtig gerne fra dig.
Hvem er du, og hvem er vi?
Vi forestiller os, at du er dynamisk som person, har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse, og at du har tyngde og erfaring med ledelse og arbejdet med ældre og pårørende. Da du vil blive afdelingsleder for 37 beboere og afdelingens medarbejdere, vurderer vi, at du som minimum har en diplom i ledelse.
Som vores nye afdelingsleder vil du få en er helt central funktion i forhold til Fælledgårdens samlede faglige drift, arbejdsfællesskab og udvikling. Derfor er du faglig stærk og har robust ledererfaring. I samarbejde med ledergruppen på Fælledgården vil du skulle bidrage til de tværgående ledelsesopgaver og til den strategisk planlægning.
Nogle af dine opgaver
- Du har ansvar for den daglige personaleledelse, og du sikrer, at de rette kompetencer løbende udvikles og er til stede blandt medarbejderne.
- Faglig ledelse, kvalitetssikring og udvikling i den daglige drift.
- Du vil også blive ansvarlig for at afdelingen overholder målsætninger i forhold til kvalitet og økonomi.
- Du er i stand til at perspektivere og bidrage med at se, hvor der er skæve vinkler.
Det er vigtigt, at du har fokus på det gode arbejdsmiljø og en god trivsel for medarbejderne, så de fortsat føler sig værdsat.
Om vores nye leder
Som vores nye leder kollega ser du ledelse som et fag og kan omsætte dette fra teori til praksis. Du har erfaring fra primærsektor og fra en lignende stilling. Med den nye ældrelov sætter vi som ledergruppe et øget fokus på selvbestemmelse for beboerne, tillid til medarbejderne og et tæt samspil med de pårørende. Det falder dig derfor naturligt at opbygge og indgå i de mere relationelle opgaver. Du kommunikerer og er tydelig som faglig leder og kan lide at skabe udvikling i en stærk og stabil drift. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at du har en tillidsskabende ledelsesstil med fokus på psykologisk tryghed. Det vil være befriende, hvis du har humor samtidig med, at du er en ildsjæl.
Fælledgården
Fælledgården er en dynamisk arbejdsplads med stærk faglighed, kreativ tænkning og stor stabilitet. Ledelsen består af en forstander, seks afdelingsledere samt en køkken- og serviceleder. I ledergruppen, gør vi meget ud af, ”at være et fælles vi”, så Fælledgården ikke opleves som mange små plejehjem i det store. Sagt med andre ord, det handler om at arbejde for og fremstå som et fælles plejecenter.
Fælledgården er et plejecenter fuld af aktiviteter - små som store - med plads til udvikling og forandring. Der er fokus på kvaliteten både i forhold til den enkelte beboers trivsel og stemme, samt at medarbejderne trives ved at være en del af en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret forstander, Joan Marie Aastrand på 24 21 89 74.
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på www.kk.dk her og om Fælledgården på vores hjemmeside.
Søg via linket senest onsdag den 10. september 2025
Vi afholder 1. samtaler fredag den 19. september 2025 og 2. samtaler fredag den 26. september 2025.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, kommer gennem et testforløb mellem samtalerne.