etjob.dk
København kommune Folkeskolelærer

Barselsvikar Lærer til Udskoling - Skolen ved Sundet

Stillingen omfatter dansk, idræt og valgfag i håndværk/design.

Om os
Skolen ved Sundet er en firesporet folkeskole med en specialklasserække i Københavns Kommune. Vi ligger tæt ved Amager Strand og er lettilgængelig, da metroen kører næsten til døren. Skolen har 950 elever og dermed også dobbelt så mange interesserede og aktive forældre.

På skolen har vi fokus på forpligtende fællesskaber. Derfor ønsker vi os en lærer med et højt fagligt engagement og en inkluderende og anerkendende tilgang, som er indstillet på et konstruktivt teamsamarbejde og et godt skole/hjemsamarbejde.

Vi er organiseret i fag- og årgangsteam omkring klassetrinnene med skemalagte teammøder.

Fordi skolen ligger i kvarteret ved Amager Strand, nyder vi godt af lokalområdets mange muligheder for at have en hverdag præget af åben skole.

Skolen er blevet udbygget med en ny udskolingsbygning med helt nye flotte fysiklokaler og selve hovedskolen med den flotte aula er fredet og nyrenoveret.

Vi værdsætter en professionel tilgang, godt humør og en god dialog i skolehverdagen, hvor vi er sammen om at løse de udfordringer, vi møder, samt et godt kollegialt fællesskab.

Skolen har fokus på at implementere Københavns Kommunes strategi om mangfoldige børnefællesskaber. Derudover arbejder vi med aktionslæring og co-teaching.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen og aflønning sker efter den gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og Danmarks Lærerforening. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Hvis du er interesseret, kan du få yderligere oplysninger ved henvendelse til skoleleder Johnni Damgaard Pedersen på 28 35 43 89 eller Malene Brandt på 23 66 45 73 og på skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 11. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 18. september.