etjob.dk
Aarhus kommune Leder af offentlig forvaltning

Kirkegårdsleder ved Vejlby Kirkegård, Aarhus

Vi søger en kirkegårdsleder til Vejlby Kirkegård. Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdstiden opgøres over et år med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest derefter.

Ansættelse sker ved Vejlby Sogns Menighedsråd.

Om os:

Vejlby Kirkegård er en bykirkegård, som fungerer som kirkegård for 3 sogne (Vejlby, Skelager og Ellevang).

Udover kirkegårdslederstillingen har kirkegården 3 fuldtidsansatte gartnere samt en elev.

Kirkegårdsarealet er på 4,5 ha. Herudover er der større udenomsarealer ved kirken.

Vejlby Sogn har p.t. 11.458 indbyggere, og er et sogn i vækst.

Kirkegårdens personale har igennem de seneste år arbejdet med at udvikle biodiversiteten på kirkegården. Kirken blev bl.a. på denne baggrund godkendt som Grøn Kirke i sommeren 2025.

Vi er stolte af vores kirke og kirkegård og værdsætter et gensidigt respektfuldt samarbejde mellem menighedsråd, præster og personale.

Vi tilbyder et spændende job med alsidigt indhold og stor selvstændighed, dygtige og engagerede kolleger både på kirkegården og ved kirken og et godt samarbejde i et godt arbejdsmiljø.

Om dig:

  • Har uddannelse som gartner eller anden relevant faglig uddannelse
  • Har interesse for Folkekirken og forståelse for kirkens arbejde og opgaver
  • Har en løsningsorienteret tilgang til nye opgaver og udfordringer
  • Administrative it-kompetencer særligt til brug for betjening af Brandsoft kirkegårdssystem
  • Kan tage økonomisk ansvar og deltage i budgetlægning
  • Kan varetage den daglige ledelse i samarbejde med de ansatte på kirkegården og med respekt for deres selvstændighed og ansvar i arbejdet
  • Kan indgå i et respektfuldt samarbejde med de ansatte på kirkegården, kirkens øvrige ansatte, menighedsrådet samt kirkens præster.
  • Har sans for både tradition og fornyelse i forbindelse med kirkegårdens drift og kultur
  • Vil engagere sig i kirkegårdens udvikling som del af ”Grøn Kirke”
  • Kan møde mennesker i både glæde og sorg med empati og respekt

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en overenskomstansættelse for kirkegårdsledere under FDKs forhandlingsområde. Stillingen er klassificeret i løngruppe 3 med en årlig løn på 446.380 kr. Der er mulighed for at forhandling om kvalifikationstillæg. Der ydes pensionsbidrag på 18,4%.
Se mere om overenskomsten her https://www.folkekirkenspersonale.dk/

Stillingen indebærer tre måneders prøvetid, og der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen. Kørekort er påkrævet

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til kontaktperson Ane Bonderup på 27811494.

Send din ansøgning med relevante bilag via Jobindex på dette link: https://www.jobindex.dk/c?t=e5848104&ctx=w&u=22204081&source=jobtext

Ansøgningsfrist den 27. september 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 8. oktober 2025.