Kan du skabe forbindelse mellem forskning og praksis? Er du optaget af tværfagli
Så er du måske den leder, vi søger til Dronning Marys Center på Københavns Universitet.
Dronning Marys Center er et veletableret tværfakultært center på Københavns Universitet, der arbejder for at bringe human- og samfundsvidenskabelig forskning i spil i løsningen af komplekse samfundsudfordringer. Centret blev etableret i 2022 og har i dag en årlig omsætning på omkring 15 mio. kr. og mere end 30 medarbejdere.
Centret er forankret i et samarbejde mellem Det Humanistiske, Det Juridiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det Teologiske Fakultet og refererer til en styregruppe bestående af dekanerne fra de fire fakulteter. Herudover har centret en Advisory Committee med repræsentanter fra civilsamfund, offentlig sektor og erhvervsliv, herunder H.M. Dronning Mary.
Dronning Marys Center arbejder for at gøre forskningen ”klar til tiden” og anvendelig som en ressource for aktører i den offentlige sektor, civilsamfundet og private virksomheder, som arbejder praktisk med tidens svære udfordringer. Den kommende centerleder får en central rolle i at bringe forskning hen til løsningsrummet gennem udvikling og anvendelse af centrets unikke partnerskabsmodel mellem forskning og praksis og ved at sikre et bæredygtigt finansieringsgrundlag.
Som leder vil din primære opgave være at drive og videreudvikle Dronning Marys Center som en platform for tværfagligt samarbejde og samskabelse mellem forskningsmiljøer og aktører i samfund, erhvervsliv og civilsamfund.
Om stillingen
Som centerleder har du hovedansvar for at:
- Realisere centrets strategiske retning frem mod 2030 i tæt dialog med centrets videnskabelige miljøer og styregruppe
- Udvikle og styrke centrets finansieringsgrundlag gennem partnerskaber, eksterne bevillinger og strategiske samarbejder
- Udvikle og anvende centrets partnerskabsmodel til at bringe forskningsbaseret viden i anvendelse i praksis
- Opbygge og vedligeholde stærke relationer til eksterne aktører, herunder beslutningstagere, fonde, civilsamfund og erhvervsliv nationalt og internationalt
- Bidrage til at opbygge kapacitet til samskabelse af viden mellem tværfaglige forskningsmiljøer og aktører uden for universitetet
- Bidrage til at realisere Københavns Universitets 2030 strategi og ambition om at være et innovativt og løsningsorienteret universitet
- Lede centrets medarbejdere og varetage den daglige ledelse og organisatoriske udvikling
- Repræsentere centret indadtil på Københavns Universitet og udadtil i offentligheden
- Bidrage til at styrke samarbejdet mellem de deltagende fakulteter og sikre centrets fortsatte udvikling som et tværfakultært initiativ
Profil
Du har ledelseserfaring fra en vidensbaseret organisation, universitet, forskningsinstitution, offentlig organisation, erhvervsliv eller lignende, og du har dokumenteret erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forskning, praksis og samfund.
Det er afgørende, at den, der ansættes som centerleder, har:
- Dokumenteret erfaring med strategisk ledelse og organisatorisk udvikling
- Erfaring med at udvikle partnerskaber og skabe samarbejde mellem forskellige aktører og sektorer
- Evne til at bringe forskningsbaseret viden i spil i praksis og skabe samfundsmæssig og erhvervsmæssig værdi
- Stærke netværkskompetencer og evne til at opbygge relationer til centrale aktører i universitetets omverden
- Erfaring med at tiltrække finansiering og udvikle bæredygtige organisatoriske og finansielle modeller
- Erfaring med at lede vidensarbejdere og skabe retning og engagement i en tværfaglig organisation
- Erfaring med at arbejde strategisk i komplekse organisationer
- Indgående forståelse for forskningslandskabet og samspillet mellem forskning og samfund
Herudover har du gode engelskkundskaber.
Løn og ansættelse
Tiltrædelse er den 1. september 2026 eller snarest muligt.
Den ugentlige arbejdstid er på gennemsnitlig 37 timer.
Ansættelsen sker som en åremålsansættelse med en ansættelsesperiode på fem år med mulighed for forlængelse i op til 3 år samt mulighed for at aftale ansættelse på relevant akademisk niveau ved åremålets ophør.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer og erfaring.
Stillingen er ledig som følge af kontraktudløb for den nuværende centerleder.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dekan Vibeke Jenny Koushede på vjk@samf.ku.dk.
Yderligere oplysninger om rekrutteringesprocessen stiles til HR Søndre via mail hr-soendre@adm.ku.dk, venligt angiv sagsnummer 211-0218/25-2D #1 ved henvendelsen.
Ansøgning mv.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN”), så vi har den i hænde senest den 19. maj 2026.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere centerleder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 14 april og udløber 19 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pernille Lykke Paulsen hr-soendrescott01brucerhondapatelrobert@wolfhowelladm.ku.dk +4535324366
Lignende jobs
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) søger en studerende
Stilling som postdoc i dansk litteratur ved Det Humanistiske Fakultet, København
TEACH søger pædagogisk konsulent til projektstilling (tidsbegrænset stilling)
Koordinator til ERC projekt ved Niels Bohr Insitutet
Brænder du for forskning og innovation? Bliv vores nye kollega og vær med til at