Lærer søges til specialklasser i Espergærde
Folkeskolelærer / Helsingør Kommune / Uddannelse / specialundervisning / matematik / naturfag / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Lærer med matematik og naturfag søges til vores to gruppetilbud på Tibberupskolen i Espergærde
Tibberupskolen i Espergærde søger en uddannet lærer til vores to gruppetilbud. Gruppetilbuddene er klasser for elever, som har en diagnose, kognitive vanskeligheder eller blot brug for et mindre tilbud. Eleverne går i 7.- 9. klasse og er fagligt på forskellige niveauer. De støttes i faglighed, sociale kompetencer, trivsel og glæde ved at gå i skole. Du vil skulle undervise i matematik og gerne fysik/geografi/biologi og du vil indgå i et team med lærere og pædagoger omkring klasserne.
Tibberupskolen er udskolingsskole i Espergærde Skoledistrikt med elever fra de tre grundskoler i distriktet samt Tikøb Skole. Vores skolegrundlag har et klart fokus på at skabe stærke miljøer, hvor eleverne får de bedst mulige forudsætninger for at lære og stimulere deres lyst og nysgerrighed til at lære mere sammen med andre. Vi tror på, at læring udvikles gennem bevægelse og oplevelser sammen med klassekammeraterne, og vi tror på, at vi udvikler vores skole og vores elever gennem inddragelse.
Vi søger en lærer, der har lyst til at være en faglig og pædagogisk drivkraft for sårbare elever og kan se frugterne af et godt og tæt teamarbejde med kollegaer.
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse hurtigst mulig.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, og vi skal gøre opmærksom på, at der i Helsingør Kommune indhentes børneattest og straffeattest på ansøgere som indstilles til ansættelse.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist d. 11. januar.
Læs mere om skolen på www.espergaerdeskole.dk eller kontakt skoleleder Ulla Glædesdahl (2531 3551).
*I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.*
Jobbet er i Region Hovedstaden i Helsingør kommune, se flere Folkeskolelærer jobs i Helsingør eller Region Hovedstaden
Oprettet 18 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Ulla Glædesdahl turnernicholasugl37robertnorton@stephensgarciahelsingor.dk +4525313551
Lignende jobs