2 Engagerede Lærere til Udskoling i Specialskole - Hillerød

Folkeskolelærer / Hillerød Kommune / Uddannelse / specialundervisning / pædagogik / inklusion / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Vil du undervise udskolingselever og samtidig gøre en reel forskel for børn og unge med særlige behov?
Hos os får du en hverdag med faglige udfordringer, tæt samarbejde og mulighed for at bruge din kreativitet i undervisningen.

Om os
Hillerød Dagbehandlingsskole er et specialiseret skoletilbud for børn og unge fra 1.–10. klasse, der har brug for ekstra støtte i hverdagen. Vi arbejder med små hold, høj faglighed og et tæt skole-hjem-samarbejde.
På vores afdeling Store Dyrehave Skole har vi 22 elever fordelt på mellemtrin, udskoling og en gruppe med autismespektrumforstyrrelser. Vi har fokus på både faglig og social udvikling – og vi lykkes, fordi vi arbejder sammen.

Om stillingen
Vi søger to lærere til udskolingen, der kan undervise i flere fag (fx dansk, matematik, naturfag eller engelsk) og samtidig være kontaktvoksen for 1-2 elever. Du bliver en del af et stærkt team med faste møder, sparring og tæt samarbejde med PPR-psykolog.

Hvem er du?
Vi leder efter lærere, der

  • Har læreruddannelse og brænder for udskolingsfag
  • Kan skabe relationer og møde elever med en anerkendende tilgang
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med elever med sociale og personlige udfordringer
  • Er fleksible, selvstændige og trives i et team, hvor vi hjælper hinanden

Det får du hos os

  • Små klasser og tid til relationer
  • Stor indflydelse på undervisningen og din hverdag
  • Selvstyrende Teams, med mulighed for at tilpasse skema og til dels mødetider
  • Egen bus med mulighed for ture ud af huset
  • Et stærkt team med humor og høj faglighed
  • Løbende supervision og adgang til sparring med skolens egen psykolog
  • En arbejdsplads med ressourcer og udviklingsmuligheder, som står stærkt og er en del af Hillerød Kommunes fælles børnesyn: “Fælles børn – fælles ansvar”.

Praktisk
Ansættelse: Fuldtid, start snarest muligt
Løn: Efter gældende overenskomst med DLF + tillæg
Arbejdssted: Store Dyrehave Skole, Kulsviervej 20, 3400 Hillerød

Har du spørgsmål?
Kontakt

  • Skoleleder Frants Kuhlman Christensen – telefon 72 32 46 26 eller
  • Souschef Katrine Reinholt – telefon 72 32 46 21

Vi afholder åbent hus tirsdag den 13. januar – 2026 kl. 14.30-15.30 på Store Dyrehave skole, Kulsviervej 20, 3400 Hillerød.

Ansøg nu – vi holder samtaler løbende.
Vedlæg CV, eksamensbevis og evt. udtalelser.

Læs mere om os på Hillerød Dagbehandlingsskoles hjemmeside

Vi glæder os til at høre fra dig!

Frist
16. januar 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

*Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.*

Jobbet er i Region Hovedstaden i Hillerød kommune, se flere Folkeskolelærer jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden

Oprettet 18 december og udløber 16 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Frants Kuhlman Christensen +4572324626

Lignende jobs