Lærere til Hillerødsholmskolen
Vil du være med til at skabe stærke fællesskaber, høj faglighed og inkluderende læringsmiljøer?
Hillerødsholmskolen søger flere engagerede lærere, der både brænder for undervisning i deres linjefag og for at arbejde med inklusion og trivsel i samarbejde med skolens øvrige lærere, pædagoger og ledelse.
Om stillingerne
- Vi søger dig, der først og fremmest gerne vil være en del af et team, der samarbejder om elevernes læring og trivsel.
- Alt efter din profil får du undervisningsopgaver i de klasser, hvor vi pt. mangler en lærer. Til at starte med bliver du tilknyttet en årgang eller to, hvor hovedparten af dine timer kommer til at ligge og hvor du kan forvente at have holdtimer. Formålet med holdtimerne er
- at styrke det forebyggende trivselsarbejde, fx via co-teaching
- at styrke læringsmiljøet i klasser, hvor der kan være elever med særlige behov (ADHD, autismespektrum, generelle indlæringsvanskeligheder)
- at opnå viden og erfaring til sparring i årgangsteamet
- Vi ønsker os lærere, som kan varetage undervisning i fagene matematik i indskolingen, dansk på mellemtrinnet, fransk og idræt. Fagene som musik og tysk har også interesse.
- Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid.
Vi tilbyder
- En skole med højt fagligt niveau og fokus på trivsel.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med både lærere og pædagoger.
- Gode muligheder for kompetenceudvikling.
- En engageret forældregruppe og en mangfoldig elevgruppe.
Vi forventer, at du
- Er læreruddannet og har lyst til at undervise, og du ser det som din fornemste opgave at arbejde med et inkluderende sigte.
- Har en anerkendende pædagogisk tilgang og blik for at arbejde med kontekster i samarbejde med dit team, og du har gode relationskompetencer
- Kan samarbejde fleksibelt med kolleger i både fagteams, årgangsteams og inklusionsteam.
- Ser det som naturligt at bidrage til udvikling af skolen og fællesskaber.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med blandt andet: generelle indlæringsvanskeligheder, special- og socialpædagogiske opgaver, ADHD- og autismepædagogik i skolen.
Om skolen
Hillerødsholmskolen ligger centralt i Hillerød tæt på Frederiksborg Slot og grønne områder. Vi har ca. 700 elever og en stærk udviklingsorienteret profil, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Læs mere på http://www.hillerødsholmskolen.dk.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker os, at du kan starte fra den 1.april 2026 eller snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Muriel Nielsen på mail muni@hillerod.dk. Du er også velkommen til at kontakte os via skolens kontor 72 32 77 00.
Du sender din ansøgning elektronisk, og der skal indgå CV og relevante eksamensbeviser samt evt. relevante udtalelser. Ansøgningsfristen er onsdag den 18. februar. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende med relevante kandidater.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
*Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.*
Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere folkeskolelærer jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Muriel Nielsen npricemunikaren07sarah47@masseyhillerodhernandez.dk
Lignende jobs
Matematiklærer til udskolingen på Hillerød Vest Skole – Hillerød
Matematiklærer til indskolingen – Kompetencecenteret Grønnevang Skole i Hillerød
Bliv en del af vores engagerede team på Ravnsholtskolen (Genopslag)
Lærere til Skolen ved Skoven i Hillerød
2 ledige stillinger på Nivå Skole (udskolingen)