Matematiklærer til indskolingen (1.-4. klasse) – vær med til at skabe stærke beg
Vil du være med til at lægge fundamentet for elevernes faglige og personlige udvikling?
Vi søger en engageret og relationsstærk matematiklærer til vores indskoling (1.-4. klasse), som brænder for at skabe trygge læringsfællesskaber og styrke elevernes matematiske forståelse fra starten.
I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave undervisning af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokale skoler på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.
Om os
Vi er en skole i udvikling. Vi er blevet vores egen – og det betyder, at vi står midt i en spændende proces, hvor vi skal opbygge en stærk og meningsfuld udskoling. Vi er en tosporet skole, som hidtil har været en del af Kildegårdskolen. Frem mod sommeren arbejder vi hen mod at blive en selvstændig skole, og fra næste skoleår kommer vi til at hedde Birkholmskolen. Vi har desuden en klar didaktisk retning, hvor vi prioriterer samarbejde om undervisningen. Konkret arbejder vi med Co-teaching i fagene dansk og matematik minimum to timer om ugen, fordi vi tror på at det styrker både elevernes læring og det professionelle læringsfælleskab.
Samtidig er vi i Herlev Kommune i en særlig position, hvor der politisk prioriteres investering i skoleområdet som skrevet ovenfor.
Hos os handler indskolingen ikke kun om at lære at læse, skrive og regne – men også om at blive en del af et fællesskab, hvor man tør prøve, fejle og udvikle sig.
Om stillingen
Som matematiklærer i indskolingen bliver du en vigtig del af elevernes første skoleår og deres møde med matematikken. Du indgår i et tæt samarbejde med pædagoger, hvor vi vægter et ligeværdigt samarbejde. Lærere og pædagoger bidrager med forskellige fagligheder og perspektiver, som tilsammen styrker elevernes trivsel, læring og deltagelsesmuligheder.
Vi forestiller os, at du:
- har linjefag i matematik.
- har erfaring med eller interesse for undervisning i indskolingen.
- har en matematikvejlederuddannelse og/eller erfaring som matematikvejleder (en fordel).
- brænder for at udvikle elevernes talforståelse og matematiske nysgerrighed.
- arbejder struktureret og kan skabe tydelige rammer for eleverne.
- har fokus på løbende opfølgning og evaluering af elevernes udvikling.
- ser relationsarbejde som en naturlig del af din lærergerning.
Vi er også interesserede i de øvrige fag, du har linjefag i, brænder for eller har særlige kompetencer inden for – så skriv dem gerne i din ansøgning.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig:
- en skole i udvikling, hvor du kan være med til at sætte retning.
- et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde.
- ledelse, der prioriterer faglig udvikling og sparring.
- mulighed for at gøre en tidlig og afgørende forskel for elevernes skolegang.
Vi leder efter
Vi leder efter dig, der:
- tror på, at alle børn kan lære matematik.
- arbejder anerkendende og tydeligt.
- kan skabe trygge og motiverende læringsmiljøer.
- har blik for den enkelte elevs potentiale.
- følger op og justerer din undervisning med fokus på progression.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Der er ansøgningsfrist den 15. maj 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Persheng Jamour på 2444 5738 eller afdelingsleder Peter Møhr på 2036 4208, hvis du har spørgsmål. Vi opfordrer til, at du besøger skolen.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere folkeskolelærer jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 21 april og udløber 15 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Persheng Jamour +4524445738
Lignende jobs
Klausdalskolen søger tre matematiklærer med interesse for elevernes faglige udvi
Herlev Byskole (kommende Engskolen) søger en matematiklærer til vores kommende 4
Lærer til udskolingen (matematik og naturfag) – vær med til at bygge noget nyt o
Lærer til udskolingen (dansk og tysk) – vær med til at bygge noget nyt op
Vil du være med til at gøre matematik levende på Boesagerskolen?