Pædagog til udskolingen (5.-9. klasse) – vær med til at bygge noget nyt op

Herlev Kommune logoSkolepædagog · Herlev ·

Vil du være med til at skabe en stærk og sammenhængende udskoling – helt fra fundamentet?

Vi søger en relationsstærk og ressourceorienteret pædagog, der har lyst til at blive en central del af vores udskoling (5.-9. klasse), som er under opbygning. Du bliver en del af vores udskolingsteam, hvor du både vil have en støttefunktion og indgå som en aktiv del af teamets samlede opgaveløsning – særligt med fokus på inklusionsarbejdet.

I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave aktiviteter af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokale skoler på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.

Om stillingen

Som pædagog i udskolingen vil du:

  • understøtte inklusionsindsatser i undervisningen og i fællesskaberne.
  • arbejde tæt sammen med lærere og øvrige fagprofessionelle.
  • indgå i teamsamarbejde omkring elevernes trivsel og udvikling.
  • bidrage med et ressourceorienteret blik på eleverne.

VI søger efter

Vi søger en pædagog, der:

  • er ressourceorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • er stærk i relationsarbejde og kan skabe tillid til unge mennesker.
  • trives i tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.
  • har erfaring med eller interesse for inklusionsarbejde.

Det er en fordel, hvis du:

  • har uddannelse inden for inklusion eller lignende- ikke et krav
  • har erfaring med lignende opgaver i skole- eller ungemiljøer

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig:

  • en unik mulighed for at være med til at opbygge en ny udskoling.
  • et tæt og engageret teamsamarbejde.
  • en skole i udvikling med fokus på relationer, faglighed og fællesskab.
  • mulighed for faglig sparring og udvikling.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. Bliv en del af vores rejse – og vær med til at skabe en udskoling, hvor relationer, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.

Der er ansøgningsfrist den 20. maj 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.

Stillingen er på 30 timer om ugen med mulighed for på sigt at blive fuldtid.

Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Persheng Jamour på 2444 5738 eller afdelingsleder Peter Møhr på 2036 4208, hvis du har spørgsmål. Vi opfordrer til, at du besøger skolen.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere skolepædagog jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.

Oprettet 21 april og udløber 20 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Persheng Jamour +4524445738

Lignende jobs