Souschef til Udskoling ved Frederiksborg Byskole
Afdelingsleder / Hillerød Kommune / ledelse / uddannelse / folkeskole / Fuldtid / Fuldtid / Chef / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 55.000 kr/md
Afdelingsleder med souscheffunktion for udskolingen og talentidrætsklasserne
Vi søger en faglig stærk, engageret og dygtig leder for udskolingen, som vil arbejde for elevernes trivsel, udvikling og læring.
Du bliver en del af vores ledelsesteam, der ud over dig selv tæller en indskolingsleder, en afdelingsleder for mellemtrinnet og en distriktsskoleleder. Du vil få ledelsesansvar for 6. til 9. årgang, samt ansvar for tværgående opgaver i organisationen. I udskolingen er der to ekstra talentidrætsspor, og du vil få et tæt samarbejde med skolens talentidrætsklassekoordinatoren.
Om skolen
Frederiksborg Byskole ligger naturskønt op til skoven og alligevel meget centralt – få minutters gang fra Hillerød Station og Hillerød bymidte. Vi er en velfungerende skole med interesserede og ressourcestærke elever og forældre. Vi har cirka 750 elever fordelt på tre-fem spor.
Vi er en stor, dygtig og engageret personalegruppe, der vægter høj faglighed, kollegial sparring og hygge. Personalegruppen består af cirka 75 lærere/pædagoger og en administration på 8 personer. Lærerne på skolen underviser fortrinsvis i deres linjefag, og er organiseret i klasse- og årgangsteam.
Vores værdigrundlag er Fællesskab, Forpligtelse og Respekt.
Vi er certificeret som UNICEF-rettighedsskole, for bl.a. at højne elevernes trivsel og deres bevidsthed om egne og andres rettigheder.
Frederiksborg Byskole er uddannelsesskole, hvilket vil sige, at vi en dag om ugen har studerende fra læreruddannelsen i Hillerød.
Du kan læse mere om skolen på Frederiksborg Byskoles hjemmeside).
Din profil
Det er afgørende, at du har en solid erfaring fra folkeskolen og en læreruddannelse som baggrund. Vi forventer, at du har ledelsesmæssig erfaring, og hvis du også har en lederuddannelse med i bagagen, eksempelvis diplomuddannelsen i ledelse, er det et ekstra plus.
Vi lægger vægt på, at du er sympatisk, relationel stærk, og arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Du skal hvile i dig selv, kunne arbejde stabilt og være struktureret både i din afdeling og med skolen som helhed. Du kan tage ansvar, bevare overblikket og roen, når det går stærkt.
I din sagsbehandling skal din tilgang være ordentlig og du skal kunne prioritere i opgavernes vigtighed. Du skal være kommunikativ stærk, både skriftlig og mundtlig.
Derudover har vi fokus på, at du er dygtig til refleksion og samtidig arbejder aktivt deltagende i et krævende og forpligtende samarbejde, både i din afdeling og i ledelsesteamet.
Vi har en forventning om, at du som leder i det daglige er fagligt nærværende og synlig. Vi har også forventning om, at du med din faglige indsigt og forståelse kan sparre og involvere lærere troværdigt og værdiskabende i forhold til skolens målsætninger og ramme. Du skal lede udskolingen som helhed, og evne at give lærere og pædagoger plads og rum til at udfolde pædagogik, faglighed og undervisning. Samtidig med dette skal du kunne vælge hele skolens bedste.
Hillerød Kommunes skolevæsen
Frederiksborg Byskole er en del af Hillerød Kommunes skolevæsen, der består af 7 almene distriktsskoler, en 10. klasseskole, to specialskoler, en ungdomsskole og UU. Som skoleleder i Hillerød er du en del af et professionelt ledelsesfællesskab på tværs af skoler.
I Hillerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børnesyn. Vi har positive forventninger til alle børn og unge og lytter til dem, fordi deres stemme har værdi. Alle har ret til at være en del af et stærkt fællesskab.
På børneområdet arbejder vi ud fra vores Skolepolitik, strategier og handleplaner. Det hele er samlet på hjemmesiden: (Skolepolitik, strategier og handleplaner)”.
Løn og ansættelse
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. marts 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest og reference. Referencen bedes oplyst ved 2. samtale.
Kontakt
Vi håber, at dette opslag har fanget din opmærksomhed og interesse.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller se skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolesekretær Anja Kristoffersen på telefon 72 32 78 07 og aftale et møde med distriktsskoleleder Steen T. Sørensen.
Frist
Send os din ansøgning snarest muligt og senest søndag den 11. januar 2026.
Ansøgningen skal fremsendes online
Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser.
Vi holder første ansættelsessamtale onsdag den 14. januar 2026 kl. 15.00-20.00 på Frederiksborg Byskole.
Anden ansættelsessamtale er onsdag den 21. januar 2026 kl. 15.00-20.00 på Hillerød Rådhus.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
*Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.*
Jobbet er i Region Hovedstaden i Hillerød kommune, se flere Afdelingsleder jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden
Oprettet 18 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anja Kristoffersen +4572327807
Lignende jobs