Trongårdsskolen søger afdelingsleder til 4.–9. klasse
Har du ledelsesflair, er fagligt og pædagogisk velfunderet, relationelt stærk og møder hverdagen med god energi og smittende humør? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder.
Om Trongårdsskolen
Trongårdsskolen er en skole med et stærkt fællesskab og fokus på trivsel. I de kommende år arbejder vi målrettet med et vedvarende fokus på ro og fordybelse samt en stærk og faglig udskoling.
Vi vægter nære relationer, tydelige rammer og høj faglig kvalitet i undervisningen og i samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere.
Stillingen
Som afdelingsleder bliver du daglig leder for 4.-9. og en del af skolens ledelsesteam, der består af:
* Skoleleder
* Viceskoleleder
* Afdelingsleder (dig)
* SFO- og klubleder
Stillingen indeholder både ledelsesopgaver og undervisning.
Du indgår i et tæt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsesteamet, hvor vi sammen varetager skolens samlede ledelsesopgaver og udvikling.
Dine primære opgaver
* Daglig ledelse af 4.–9. klasse
* Personaleledelse og teamsamarbejde
* Faglig og pædagogisk ledelse med fokus på kvalitet og trivsel
* Sparring, vejledning og opfølgning
* MUS-, syge- og opfølgningssamtaler
* Deltagelse i ansættelsessamtaler
* Elev- og forældresamarbejde
* Samarbejde med interne og eksterne fagpersoner
* Deltagelse i mødefora, herunder MED-udvalg, pædagogisk udvalg og personalemøder
Den endelige fordeling af opgaver fastlægges i dialog med ledelsesteamet med udgangspunkt i kompetencer og styrker.
Vi søger en leder, der
* Har et solidt pædagogisk og fagligt fundament
* Er relationelt stærk og tydelig i sin ledelse
* Arbejder anerkendende, struktureret og vedholdende
* Trives med at være tæt på praksis og synlig i hverdagen
* Kan skabe retning, følgeskab og engagement
* Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
* Bidrager positivt til fællesskabet med humor og overskud
Diplomuddannelse i ledelse ikke et krav, men du skal være indstillet på at tage uddannelsen
Vi tilbyder
* En skole med engagerede og kompetente medarbejdere
* Et arbejdsmiljø præget af trivsel, arbejdsglæde og samarbejde
* Et ledelsesteam med høj grad af tillid og sparring
* Mulighed for at sætte tydeligt præg på skolens udvikling
* Engagerede elever og forældre
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse 1.4.26. Ansøgningsfrist senest 15.2.26. Samtaler i uge 8 og 9
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder
Mette Schmidt Olsen på telefon 29116091
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Jobbet er placeret i Lyngby-Taarbæk kommune, Region Hovedstaden. Se flere afdelingsleder jobs i Lyngby-Taarbæk eller Region Hovedstaden.
Oprettet 27 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: . . +4545284320
Lignende jobs
Afdelingsleder til Rødovre Parkvej Skole
Vedbæk Skole søger en indskolingsleder – 1.-4. årgang i Rudersdal Kommune
Afdelingsleder med souscheffunktion i Glostrup
Afdelingsleder - Voksenafdelingen, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne
Rude Skov Skole søger afdelingsleder for 0.-5. årgang på Sjælsø, 1. marts 2026