Udskolingsleder til Holmeagerskolen i Greve
Afdelingsleder / Greve Kommune / pædagogisk ledelse / skoleudvikling / børn / Fuldtid / Fuldtid / Chef / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 55.000 kr/md
Dygtig og engageret Udskolingsleder til Holmeagerskolen
Udskolingsleder til Holmeagerskolen
Vil du stå i spidsen for en udskoling, hvor faglighed, trivsel og fællesskab går hånd i hånd?
Holmeagerskolen i Greve søger en nærværende og tydelig udskolingsleder til 6.–9. klassetrin, som vil være med til at gøre en forskel for både elever og medarbejdere.
Holmeagerskolen er en 3-sporet skole med ca. 80 ansatte og omkring 660 elever. Skolen er kendetegnet ved høj faglighed, stærke fællesskaber og engagerede medarbejdere. På de fleste årgange arbejder vi med co-teachingklasser, hvor en mindre gruppe elever er integreret i almenundervisningen.
Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder, indskolingsleder – og dig som udskolingsleder. Vi er et dynamisk ledelsesteam, der vægter samarbejde, sparring og opgaveløsning, der giver mening i praksis. Vi er åbne for nye idéer og justerer opgaver, når det skaber bedre løsninger for elever og medarbejdere.
Elevernes stemme
Eleverne ønsker en leder, der kan beskrives som:
"En leder, der lytter og tager os alvorligt, som er tæt på i hverdagen, god at tale med, har humor og skaber tryghed og klare rammer – og som taler os op og hjælper os med at udvikle os."
Medarbejdere og skolebestyrelsens forventninger
Vi har samlet ønsker og forventninger fra medarbejdere og skolebestyrelsen, og de peger på en leder, der:
- Er nærværende, deltagende og en aktiv del af udskolingens hverdag
- Har indsigt i udskolingens pædagogiske praksis og arbejdsvilkår
- Sætter retning, skaber fælles fokus
- Har blik for både faglighed, trivsel og fællesskaber
- Er involverende, lyttende og transparent i sine beslutninger
- Har indgående kendskab til og erfaring med aldersgruppen
Om dig
Du kommer med engagement, menneskelig indsigt og en solid faglig grundforståelse for udskolingen – gerne med erfaring fra aldersgruppen. Det systemiske og anerkendende perspektiv ligger dig nært, og du formår både at inddrage andre og træffe selvstændige beslutninger. Du er synlig, tilgængelig og tydelig, og hvis en beslutning skal justeres, tør du melde det ud og vise, at du er blevet klogere undervejs.
Du har ledelseserfaring og en relevant lederuddannelse eller har mod på at gå i gang med en.
Opgaver
Som udskolingsleder har du ansvar for den daglige ledelse og den fortsatte udvikling af udskolingen (6.–9. klasse), herunder elevsager, personalesparring, afgangsprøver, samarbejde med UUV og deltagelse i kommunale netværk.
Du bliver også en aktiv del af skolens samlede ledelse, hvor fælles ledelsesopgaver fylder en væsentlig del af rollen. Det betyder, at du bidrager til beslutninger om skolens pædagogiske og organisatoriske retning, deler ansvar for tværgående administrative og driftsmæssige opgaver og deltager i udviklingsprocesser på tværs af afdelinger. Sammen med resten af ledelsesteamet sikrer du sammenhæng, kvalitet og fælles retning på hele skolen. Vi lægger vægt på, at opgaverne fordeles fleksibelt og meningsfuldt, og som en del af et dynamisk ledelsesteam forventes du at tage medansvar for hele skolen, ikke kun for udskolingen.
Send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvad du kan og vil som udskolingsleder på Holmeagerskolen.
Ansøgningsfrist:
Fristen er onsdag den 14. januar 2026
Samtaler afholdes torsdag den 22. januar (1. runde) og mandag den 26. januar. (2. runde) Der vil være en case til samtalerunde nr. 2.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2026.
Skoleleder Claus Dyremose (23 11 83 67) kan kontaktes for yderligere oplysninger, eller hvis du ønsker at se skolen. Se mere på https://holmeagerskolen.aula.dk/
Jobbet er i Region Sjælland i Greve kommune, se flere Afdelingsleder jobs i Greve eller Region Sjælland
Oprettet 18 december og udløber 14 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Claus Dyremose jacksonmandycldyleepatrickmichelle46@hillortizprice-kimgreve.dk +4523118367
Lignende jobs