Vil du lede med faglighed, nærvær og udvikling i psykiatrien? Vi søger en dygtig
Ønsker du at bringe dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer i spil, så det præger og videreudvikler et terapeutisk ambulatorium i Psykiatrien, så læs med her!
Vi holder til i store lyse lokaler i Maribo, og vi er et team, som er kendetegnet ved at være bredt tværfagligt funderet, og vi udfordrer gerne rammerne for behandling og tænker kreativt, når vi skal løse hverdagens udfordringer.
Vi varetager ambulant behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser bosiddende i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Patienterne henvises primært fra praktiserende læger og fra sengeafsnittene på Psykiatrihospitalet Oringe.
En stor del af behandlingen i klinikken er psykoterapeutisk. Vi arbejder her primært ud fra KAT, DAT og MBT. Vi udreder og behandler patienter både indenfor rammerne af de såkaldte pakkeforløb men også uden for rammerne af pakkerne – behandlingen søges tilpasset den enkelte patients behov og med respekt for deres kliniske såvel som personlige recovery.
Vi har et tæt internt samarbejde faggrupperne imellem, og imellem de enkelte afsnit i Psykiatrien SYD. Vi samarbejder desuden eksternt med den kommunale Socialpsykiatri, Jobcentrene, Center for Afhængighed mv.
Rollen som oversygeplejerske
Som oversygeplejerske skal du lede,støtte og udvikle de enkelte medarbejdere og den samlede personalegruppe og sikre, at fagligheden vedligeholdes og udvikles i forhold til de gældende beslutninger. Samtidig skal du sikre den gode trivsel i klinikken.
I samarbejde med afsnittets overlæge bliver du ansvarlig for at lede patientforløbene i klinikken, sikre høj kvalitet og tilfredshed i det enkelte forløb.
Vi tilbyder derfor en attraktiv ledelsesstilling med mulighed for medindflydelse fra mange forskellige kanter, og til et ambulatorie med kompetente medarbejdere, som har brug for en oversygeplejerske, der:
- Bisidder lederkompetencer og finder lederrollen attraktiv
- Har gode samarbejdsevner, da samarbejdet med mange aktører og psykiatrien Syd øvrige ledergruppe er en forudsætning.
- Har et godt overblik og bevarer roen i pressede situationer.
- Er engageret og synlig
- Er en tydelig kommunikator, der via dialog forankrer beslutninger
- Er åben, nysgerrig og tillidsskabende i sin tilgang til andre mennesker
- Er villig til at uddelegere opgaver til kompetente medarbejdere og sikre en fælles
- ansvarlighed for den samlede opgaveløsning
- Kan inspirere til fortsat faglig udvikling i teamet og sikre en behandling af høj faglig
- kvalitet
- Kan bevare et godt arbejdsmiljø i en tværfaglig medarbejdergruppe
Du vil ved ansættelse blive tildelt en mentor og vil få en gennemgående introduktion gennem vores onboardingprogram, så vi sikrer en ordentlig, god og varm velkomst, og at du føler dig klædt på til dine opgaver. Du vil naturligvis kontinuerligt have et tæt samarbejde med den øverste ledelse, og få 1:1 samtaler, foruden LUS og andre fora, hvori der sparres og deles ideer og eventuelle problematikker eller spørgsmål.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat fra d. 1. august 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er torsdag den 21. maj 2026.
Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.
Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Nina Amland-Labuz, tlf. 21 12 30 45, hvis du ønsker at høre mere, eller har nogle spørgsmål.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Jobbet er placeret i Lolland kommune, Region Sjælland. Se flere afdelingsleder jobs i Lolland eller Region Sjælland.
Oprettet 16 april og udløber 21 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Nina Amland-Labuz nancy41ninamphenry@smith-perryregionsjaellandcarrillo.dk +4521123045
Lignende jobs
Områderedder, fast døgnvagt til Område Syd, Ambulance Sjælland
Psykiatrisk sygeplejerske søges til dagarbejde uden weekendvagter – Mariboudløber snart
Sygeplejerske/pædagog i distriktspsykiatri – F-ACT-team i Maribo
Nattevagter til Stormarken 1-5, Center for Handicap
🔨 TØMRERSVEND SØGES – ER DU VORES NYE HAMMER-HJERTE? 😄🪚