Afdelingsleder til Uglegårdsskolens udskoling

Solrød Kommune logoAfdelingsleder, Offentlig · Solrød ·
Solrød Kommune / ledelse / skole / læreruddannelse / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Er du klar til at tage teten på en skole, hvor trivsel, udvikling og innovation er i centrum?Uglegårdsskolen søger en engageret og visionær afdelingsleder, der vil være med til at skabe de bedste rammer for både elever og medarbejdere.

Som afdelingsleder bliver du en central del af skolens ledelsesteam. Din primære opgave bliver at lede vores udskoling (7.-9. klasse), men vi leder efter en profil, der har lyst til at tage del i bredere ledelsesopgaver og på sigt bidrage fleksibelt i opgavefordelingen sammen med et dynamisk og ambitiøst ledelsesteam.

Er dette dig?

  • Du brænder for at gøre en positiv forskel gennem nærværende og inspirerende ledelse og for at sætte rammer for læring, trivsel og udvikling for både børn og voksne
  • Du kan balancere detaljerne i dagligdagen og samtidig bevare overblikket over skolens strategiske retning.
  • Du leder med både hjerte og hjerne og tror på, at relationer, tydelighed og tillid er fundament for reel forandring.

Hvem er vi?

Uglegårdsskolen er en moderne og visionær folkeskole, hvor trivsel, læring og udvikling går hånd i hånd. Hos os er hverdagen præget af:

  • Stærke værdier: Vi fokuserer på trivsel gennem arbejde med tillid, meningsfuld tilstedeværelse, Skolestyrken, samarbejde og åbenhed.
  • En kultur, hvor alle kan: Vi ser forskellighed som en styrke og arbejder for, at både elever og medarbejdere føler sig set, hørt og anerkendt.
  • Fremtidens folkeskole: Vi udfordrer vanetænkning og udvikler løsninger, der bringer Uglegårdsskolen - og vores elever - trygt og ambitiøst ind i  fremtiden.
  • Et stærkt fællesskab: Godt humør, tætte relationer og et fælles ansvar præger hverdagen. Vi tror på, at alle bidrager til fælles succes, og at vi løfter bedst i flok.

Hvad forventer vi af dig?

Vi søger en afdelingsleder, der:

  • Har lyst og ambitioner om at blive en fremragende leder. Vi har erfaring med at udvikle dygtige ledere og støtter dig gerne i processen.
  • Er læreruddannet.
  • Arbejder selvstændigt og samarbejder åbent og konstruktivt med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
  • Dygtig til dialog, mundtlig som skriftlig
  • Udstråler energi, nærvær og imødekommenhed
  • Er bevidst synlig og opsøgende leder
  • Tror på, at børn lykkes bedst i fællesskaber og at man kan skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
  • Trives med administrative opgaver og tæt forældresamarbejde.
  • Har en anerkendende tilgang, viser tillid og tager ansvar.
  • Er robust og struktureret, men samtidig åben for kreativitet og forandring.
  • Brænder for folkeskolen og har en tydelig passion for almenområdet.

Hvorfor Uglegårdsskolen?

Hos os får du:

  • Et engageret personale, der er klar til at samarbejde og bidrage til skolens udvikling.
  • Muligheden for at være en del af et dedikeret ledelsesteam med højt til loftet og plads til nytænkning.
  • Reel indflydelse på udviklingen af fremtidens folkeskole.
  • En arbejdsplads, hvor din indsats gør en forskel for både elever og kolleger.
  • Mulighed for at udvikle dig selv som leder i en hverdag fyldt med dynamik og inspirerende udfordringer.
  • En arbejdsplads, der prioriterer din trivsel og udvikling. Vi tilbyder relevante efteruddannelsesmuligheder, mentorordning og støtte, så du kan udvikle dit lederskab.
  • En skole med moderne faciliteter og et kreativt læringsmiljø

Interesseret?

Hvis dette lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig! Vi har brug for dig pr. 1. april 2026, så du kan være en del af den kommende års fagfordeling, så vent ikke med at søge!

Vi vil meget gerne have dig på besøg til en kop kaffe, hvis du har lyst til en rundvisning ☺

Kontakt os gerne på 56 18 25 00.

Ansøgningsfrist mandag d. 23/2 kl. 9.00

*“Vi ved, at mange bruger AI som støtte i ansøgninger. Det er helt ok - men en fordel du også selv kan skrive ;). "Det, vi vurderer på , er din refleksion, dømmekraft og evne til at stå på mål for dine valg.” Den bedste leder, skriver sjældent den bedste ansøgning, men **kan forklare sine valg, også når de er svære.***

Vi holder 1. samtale tirsdag d. 24/2 og evt. 2. samtale torsdag d. 26/2. Ved 2. samtale skal du arbejde med en uforberedt case.

Mvh

Jonas

Skoleleder

Vi arbejder i Solrød med et nyt koncept der hedder LIGA - Lokale Inkluderende fællesskaber Gavner Alle. Det og meget andet glæder vi os til at fortælle dig meget mere om.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Jobbet er placeret i Solrød kommune, Region Sjælland. Se flere afdelingsleder, offentlig jobs i Solrød eller Region Sjælland.

Oprettet 5 februar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jonas Rasmussen +4556182500

Lignende jobs