Chef for Ledelsessekretariatet ved Personelkommandoen i Ballerup
Danmark står i en sikkerhedspolitisk situation, der kalder på handling og beslutningskraft. Derfor er vi lige nu i gang med at opbygge og styrke dansk forsvar til at kunne håndtere fremtidens udfordringer. Personellet er den vigtigste ressource, og vi skal i Personelkommandoen de kommende år løse afgørende opgaver med stort politisk fokus.
Vil du være med?
Vil du arbejde tæt på topledelsen og være med til at sikre fremdrift, sammenhæng og udvikling på tværs af hele Personelkommandoen? Har du stærke ledelseskompetencer, politisk tæft og evnen til at skabe resultater gennem samarbejde? Så kan du være den chef, vi søger til Center for Koordination og Udvikling.
Om os
Personelkommandoen er Forsvarsministeriets faglige myndighed på HR-området. Vi har aktuelt ca. 800 medarbejdere fordelt på 7 faglige centre, som arbejder fra mange forskellige lokationer på tværs af landet.
Denne stilling er placeret i Ballerup.
Vi arbejder sammen med resten af ministerområdet for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Det gør vi ved at understøtte, at forsvaret har de rette kompetencer til rette tid. Vi har et skarpt fokus på at rekruttere til forsvarets mange uddannelser og stillinger, men også på at sikre, at vi med kompetent og relevant HR er med til at gøre forsvaret til en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på professionelle relationer til de kollegaer og myndigheder, som vi støtter, og vi er optagede af at levere HR-løsninger i høj kvalitet.
Om stillingen
Center for Koordination og Udvikling har en central rolle i den samlede styring og udvikling af Personelkommandoen. Centeret ledes af to chefer og består af fem sektioner med i alt ca. 45 medarbejdere. Centerets opgaver omfatter blandt andet den overordnede koordination og styring af kommandoen samt centralt styrede analyser, udviklingsaktiviteter og evalueringer på personaleområdet. Centret er præget af godt fællesskab og samarbejde, høj faglighed samt evnen og viljen til at gøre en forskel.
Som chef i centeret får du i udgangspunktet ledelsesansvar for to sektionschefer og samlet ca. 15 medarbejdere i Ledelsessekretariatet og Kommunikationssektionen.
De øvrige sektioner i centeret er Udviklings- og planlægningssektionen, Økonomisektionen og Forligsimplementeringssektionen, som refererer til den anden centerchef. Den konkrete fordeling af opgaver og ledelsesansvar kan ændre sig, og afhænger også af dine interesser og kompetencer.
Centerstrukturen understøtter den tværgående koordination og skaber ledelsesteams, der tager ansvar for opgaverne i fællesskab. Centret har en meget velfungerende chef/ledergruppe, som vi forventer, du vil bidrage til at videreudvikle. Samarbejdet i centerledelsen er en vigtig del af dit arbejde herunder at indgå i et tæt samarbejde med særligt din chefkollega, men også de i alt 5 sektionschefer.
Du vil få en central rolle i understøttelsen af direktionens arbejde. Du deltager blandt andet i direktionsmøder og -seminarer og bidrager til at omsætte direktionens beslutninger til konkrete initiativer i organisationen. Du fungerer som direktionens strategiske rådgiver og eksekveringskraft. I en række sammenhænge vil du også repræsentere direktionen i møder og processer på tværs af organisationen.
Det vil ofte være dig, der er koordinerende ved pludseligt opståede, vigtige og hastende opgaver, hvor du vil stå i spidsen for at udføre eller beslutte den taktiske håndtering af sagerne.
Du vil derudover være en vigtig drivkraft i arbejdet med organisationsudvikling og fælles organisations- og ledelsesaktiviteter på tværs af kommandoen.
Du får således mulighed for at sætte dit præg på ledelse, koordinering og udvikling i en organisation, der leverer kritisk understøttelse til Forsvaret og Forsvarsministeriet.
Dine opgaver
Dine væsentligste opgaver vil være at:
- Lede og udvikle sektionscheferne for Ledelsessekretariatet og Kommunikationssektionen
- Understøtte direktionen gennem strategisk rådgivning, koordinering og opfølgning på centrale beslutninger
- Sikre sammenhæng og fremdrift i tværgående opgaver og processer i Personelkommandoen
- Bidrage til udvikling af organisation, styringsprocesser og ledelsespraksis
- Koordinere sager og processer på tværs af myndigheder og organisatoriske enheder
Rollen indebærer ofte at fungere som bindeled mellem overordnede og underordnede myndigheder samt mellem forskellige dele af organisationen. Du skal derfor kunne navigere sikkert i forskellige faglige miljøer i organisationen og skabe fremdrift på tværs.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- har solid erfaring med ledelse af medarbejdere og evt. ledere. Du formår at balancere din opmærksomhed mellem langsigtede mål, opgaver med kort frist og den daglige ledelse af ledere og medarbejdere.
- trives i et miljø med mange interessenter og skiftende dagsordener.
- Har stærke samarbejds- og relationskompetencer.
- Du evner at opbygge og vedligeholde relationer, da du kun kan lykkes i rollen, hvis du og din organisation har stærke forbindelser til kolleger på alle niveauer på tværs af Personelkommandoen, Forsvarskommandoen, departementet og resten af ministerområdet.
- kan skabe fremdrift og sikre eksekvering i komplekse opgaver.
- Har en veludviklet dømmekraft og kan træffe beslutninger – også når der er noget på spil og korte frister.
- Har politisk tæft og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.
- Erfaring fra et departement eller tilsvarende politisk betjening vil være en fordel.
- Trives i travle situationer med højt tempo. Du har overskud til at håndtere det uforudsigelige, og du skal være indstillet på, at der vil være behov tjeneste uden for almindelig arbejdstid.
- Kommunikerer tydeligt og præcist for at sagerne løses som ønsket. Der er ofte fart på, og du har en stor berøringsflade med mange medarbejdere og chefer i store dele af koncernen. Ofte drejer det sig om vanskelige sager – og ofte under et vist tidspres.
- Evner at skabe accept og følgeskab om beslutningerne, så der sikres fremdrift. Det er som led heri vigtigt, at du formår at balancere mellem det principfaste og pragmatiske, så du ved, hvornår der skal indgås kompromis og findes konkrete løsninger.
- tænker analytisk og evner hurtigt at sætte dig ind i nyt stof.
Kendskab til Forsvarsministeriets koncern er ligeledes en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.
Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1.
Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, og stillingen besættes som udgangspunkt ved ansættelse på åremål.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 37.
Ansøgningen skal i det tilfælde stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Personelkommandoen Mathias Gjørling Dragsted på telefon 3266 5720 eller mail pkom-mad@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent i PKOM Melina Omercajic på tlf. 32665577 eller mail brownchristinepkom-meosavannahjohnsonprobinson@burnettjamesmil.dk.
Ansøgningsfristen er mandag den 6. april 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 16.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du skal søge jobbet via nedenstående link.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Personelkommandoen
Personelkommandoen er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.
Personelkommandoen er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø. Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk
Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere afdelingschef, offentlig jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 23 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Melina Omercajic +4532665577
Lignende jobs
Chef for Ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Sektionschef til Center for Overenskomst ved Personelkommandoen
HR-konsulent og sagsbehandler til Stampersonelsektionen i Ballerup
Chef for Forskningsstøtte og Bibliotek i Fakultetsafdelingen, Forsvarsakademiet i København
Chef for Kapacitetscenter – Jordbaseret Luftforsvar