Driftsstærk afdelingschef til den kommunale indkvartering af flygtninge og fordr

Københavns Kommune logoAfdelingschef, Offentlig · København ·

Vil du spille en central rolle i at sikre en tryg og stabil drift i Danmarks største Integrationsindsats?

Så har vi en spændende stilling som afdelingschef til den kommunale indkvartering af flygtninge og fordrevne i Københavns Kommune.

Jobcenter København har aktuelt ansvaret for indkvartering af mere end 3.500 flygtninge og fordrevne fra Ukraine. Beboerne er midlertidigt indkvarteret på en række forskellige lokationer i kommunen – herunder ombyggede kontorbygninger, tidligere plejehjem, lejligheder og hoteller, hvilket stiller store krav til både daglig drift, koordinering og ledelse. Den daglige drift varetages under ledelse af daglige ledere ude på de enkelte indkvarteringslokationer.

Indkvarteringskapaciteten er løbende under udbygning og opgaven er præget af konstante tilpasninger og forandringer. Derfor søger vi yderligere en afdelingschef med solid driftsforståelse og et stærkt ledelsesengagement, som kan bidrage til at sikre stabil drift i en kompleks og dynamisk organisation. En vigtig del at din opgave som afdelingschef, vil være aktivt at understøtte de daglige ledere ude i driften i deres daglige arbejde både med drift og personaleledelse.

Indkvarteringens opgaver
Indkvarteringen består af lokationer af meget varierende karakter og huser hver især op til ca. 450 beboere, som typisk deler fællesfaciliteter som køkken, bad og toilet. Lokationerne udgør beboernes midlertidige private hjem, og personalets beføjelser er derfor afgrænset til varetagelsen af de praktiske, logistiske og understøttende opgaver, der sikrer en velfungerende og tryg daglig drift.

Indkvarteringsopgaven i København er ledelsesmæssig under reorganisering. Den overordnede ledelse varetages fremover af to indkvarteringschefer i samarbejde med centerchefen for området. Den daglige drift vil fremover blive ledet af fire afdelingschefer i tæt samarbejde med 12 daglige ledere, der hver har ansvar for en hovedlokation og medarbejderne på denne.

Som afdelingschef har du personaleledelse for tre-fire daglige ledere og understøtter dem i deres ledelse af deres medarbejdere. Du får en central rolle i at sikre stabil drift, ensartet kvalitet og professionel ledelse på tværs af indkvarteringslokationerne i tæt samarbejde med dine tre kolleger, som ligeledes har ansvar for indkvarteringsdriften.

Centrets opgaver
Indkvarteringens organisatoriske ophæng er Jobcenter København – Sprog og Integration. Centret varetager en bred vifte af opgaver på integrationsområdet såsom modtagelse af flygtninge, jobformidling, virksomhedsindsats, myndighedsopgaver og danskuddannelse. Du vil blive en del af en engageret chefgruppe på 16 kollegaer.

Dine opgaver
Som afdelingschef har du personaleledelse af tre-fire daglige ledere og varetager i samarbejde med dem en bred vifte af ledelses- og driftsopgaver.

Opgaverne vil blandt andet omfatte tæt ledelsessparring til de daglige ledere og aktiv involvering i planlægning, koordinering og opfølgning på den daglige drift – herunder håndtering af løbende og uforudsete drifts- og ledelsesmæssige udfordringer.

I samarbejde med centrets HR-funktion og de daglige ledere varetager du personalesager, herunder håndtering af personalemæssige forhold i forbindelse med ansættelse, fravær, trivsel og opfølgning.

Sammen med dine afdelingschefkolleger og centrets stab har du ansvar for vagtplanlægning og en hensigtsmæssig ressourceanvendelse på den samlede indkvartering.

Der er særligt fokus på at sikre et stabilt, trygt og professionelt arbejdsmiljø på lokationerne, herunder implementering og opfølgning på organisationens arbejdsmiljøindsatser og -værktøjer.

I samarbejde med dine kolleger vil du være ansvarlig for opgaver og projekter der går på tværs af indkvarteringen og som kræver særligt fokus, f.eks rekruttering, opstart af nye lokationer, samarbejde med andre forvaltninger, her med særligt fokus på samarbejdei forhold til beboere med støtte og behov for hjælp i sundheds- og socialforvaltningen og lignende.

Din formelle base er Jobcentret på Emdrupvej 72, men din hverdag vil i høj grad foregå på de indkvarteringslokationer, du har ledelsesansvar for.

Vi forestiller os en afdelingschef, der

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • har dokumenteret erfaring med ledelse og styring af en effektiv og sikker drift
  • har klare ambitioner om at udøve professionel personaleledelse
  • har erfaring med eller sans og ambitioner for ledelse af ledere
  • besidder solide kompetencer inden for forandringsledelse og kan navigere sikkert i organisatoriske forandringer
  • har erfaring med at håndtere modstand, uforudsigelighed og komplekse situationer, herunder f.eks. beboerkonflikter eller hændelser
  • har stærke samarbejdsevner og kan opbygge konstruktive relationer til kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • har erfaring med opbygning og udvikling af samarbejder på tværs af forvaltninger, her særligt samarbejdserfaring med sundheds- og socialforvaltninger
  • har forståelse for, og erfaring med, at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan sikre høj faglighed og kvalitet i indkvarteringens opgaveløsning
  • udviser et betydeligt personligt drive, høj arbejdskapacitet og evne til at prioritere i en travl hverdag
  • arbejder ansvarsfuldt og ser ansvarlighed som en personlig kernekompetence
  • er indstillet på at være tilgængelig ved behov – også uden for almindelig arbejdstid.

Vi tilbyder
Som afdelingschef får du mulighed for at skabe resultater i indkvarteringen og være med til at sætte dit præg på et område i løbende forandring. Du bliver en del af en professionel organisation med høje, faglige ambitioner både på egne og borgers vegne.

Du får en udfordrende og alsidig stilling med et bredt ansvarsområde, hvor styring af en stor praktisk drift, der fungerer effektivt i samspil med en tydelig og nærværende personaleledelse, er central.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende aftaler mellem KL og relevant faglig organisation. Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter principperne om Ny Løn.

Organisatorisk er der tale om en afdelingschef på niveau 4.

Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive indhentet børne-/og straffeattest samt referencer.

Stillingen ønskes besat senest den 1. juli 2026.

Ansættelsesstedet er Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret indkvarteringschef Lone Binder på 23 70 20 52, konstitueret indkvarteringschef Maiken Vitved Andersen på 40 62 62 68 eller centerchef Maja Agu 28 10 17 86.

Søg via linket senest søndag den 3. maj 2026
Der afholdes 1. samtale i uge 20 og 2. samtale i uge 21. Der indgår test ved ekstern samarbejdspart mellem 1. og 2. samtale.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses- Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at inde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Jobcenter København – Sprog og Integration vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.

Du kan læse mere om Beskæftigelses-integrations- og Erhvervsforvaltningen her

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere afdelingschef, offentlig jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 14 april og udløber 3 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Maja Agu +4540626268

Lignende jobs