Drømmer du om ledelse i en skole med hjertet på rette sted? - Horsens
Afdelingsleder, Offentlig / Chef / læreruddannelse / ledelse / skoleudvikling
Vil du være med til at skabe en skole og SFO, hvor alle børn får mulighed for at lykkes – og hvor både børn og voksne trives og udvikler sig sammen? Så er det måske dig, vi leder efter!
Horsens Byskole søger en afdelingsleder for Fase 1 på afdeling Fussingsvej, der brænder for børn, ledelse og mangfoldighed. Du får ansvaret for en afdeling, der kan noget ganske særligt med et stærkt værdigrundlag og et fælles mål: at skabe de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling – for både elever og medarbejdere.
Vi leder efter dig, der vil være med til at præge retningen for indskolingen, og som motiveres af at se både børn og kolleger lykkes. Du har ambitioner på både børnenes og skolens vegne, og du tror på, at relationer, faglighed og tillid er grundstenen i et stærkt læringsfællesskab.
Som afdelingsleder bliver du en del af et engageret og ambitiøst ledelsesteam, hvor samarbejde, sparring og udvikling er i fokus. Hos os får du stor indflydelse, et dedikeret personale og mulighed for at sætte dit præg på en skole, hvor vi tror på, at alle gør deres bedste – og hvor vi møder hinanden med respekt, engagement og høje forventninger.
Vi forventer, at:
- Du er læreruddannet og har solid forståelse for skolens praksis og pædagogiske hverdag.
- Du har overblik og handlekraft – du trives med mange bolde i luften og formår at bevare roen, når tempoet er højt.
- Du bidrager aktivt til fællesskabet og er klar til at yde lidt ekstra, når opgaven kræver det.
- Du har lyst til at blive eller at udvikle dig som leder og til at styrke dine kompetencer inden for ledelse som fag.
Derudover lægger vi vægt på, at du både har faglig tyngde og et varmt menneskesyn.
Som afdelingsleder får du ansvaret for børnehaveklassen til 4. årgang – og bliver personaleleder for underviserne i afdelingen. Du får også en central rolle i NVL-projektet, vores store satsning på læsning, samt i samarbejdet med dagtilbuddene om en tryg og meningsfuld overgang for kommende skolestartere – et område, vi ønsker at udvikle yderligere.
Derudover venter spændende og kreative udviklingsopgaver inden for det fysiske læringsmiljø, videreudviklingen af vores udeskole & skak, og etablering af et læringstilbud for højtbegavede elever samt arbejdet med at forme og styrke Fase 1-profilen.
Om Horsens Byskole
Vi er organiseret i professionelle læringsfællesskaber (PLF), hvor samarbejde, refleksion og fælles ansvar er drivkraften bag elevernes læring og trivsel. Vi tænker og arbejder systemisk, og vi tror på, at stærke fællesskaber skaber de bedste forudsætninger for udvikling – både for børn og voksne.
Vi har et særligt fokus på at løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik. Her arbejder vi målrettet med blandt andet sprogbaseret undervisning, NVL og det tænkende klasserum. Derudover er vi i gang med et kompetenceløft for alt pædagogisk personale med fokus på klasseledelse og styrkelsen af PLF-samarbejdet.
På Horsens Byskole ser vi personlig mestring som en afgørende forudsætning for hele elevens udvikling og læring. Vi arbejder hver dag for at skabe et miljø, hvor eleverne tør prøve, lære, fejle og vokse – og hvor de oplever, at deres indsats gør en forskel.
I Horsens Kommune er vores mission tydelig: Det handler om børnene, og som en stor og betydningsfuld skole i kommunen spiller vi en central rolle i at realisere den mission. Vi har høje forventninger – til os selv, til hinanden, til børnene og deres forældre – og vi tror på, at vi kun lykkes, når vi løfter i flok.
Horsens Byskole består af to afdelinger med omkring 813 elever og 135 ansatte.
- Afdeling Kildegade rummer 0.–6. årgang
- Afdeling Fussingsvej rummer 0.–9. årgang, inklusive udskolingen for begge afdelinger.
- Derudover har vi en fuld specialklasserække (0.–10. årgang) på afdeling Fussingsvej.
Du kan læse mere om vores værdier, indsatser og skoleliv på www.horsensbyskole.aula.dk
Åbent hus:
Vi vil gerne at du kommer til åbent hus, hvor du kan se og høre mere om skolen, opgaven, og opleve et ledelsesteam med løbeskoene på, hvor der er plads til både kjole og slips, og hvor vi spænder over generation X, Y og Z.
Der er åbent hus d. 10. november kl. 17.00 & d. 13. november kl. 16.30 på Fussingsvej 6, hvis du ønsker at deltage, kan du melde dig til på horsensbyskolekfloydhbrownwilsonamy@horsens.dkbauer.dkmiller.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Katja Andersen på horsensbyskolecponceekramer@duncan.dkcantu.dknguyen-curtis.dkhorsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.
Ansættelsesproces:
For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet og have deltaget i åbent hus eller haft personlig kontakt.
Ansøgningsfrist:
Tirsdag d. 18. november 2025. Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.
Samtaler:
Vi afholder første ansættelsessamtale d. 21. november og anden samtale d. 25. november 2025.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi ønsker, at en kommende afdelingsleder kan starte d. 1. januar 2026.
Lignende jobs
Vil du skabe deltagelsesmuligheder for børn i Horsens?
Afdelingsleder til Specialafdeling på Løsning Skole i Hedensted
Drømmer du om at undervise dansk og idræt i Vejle?
Deltagelsesvejleder til Ressourcecenter på Havrehedskolen i Nordfyns
Afdelingsleder til Kristrup Skole i Randers SØ
Se flere Afdelingsleder, Offentlig jobs i Horsens eller hele Region Midtjylland