Fire-fem lærere til at styrke Sluseholmen Skoles innovative medarbejdergruppe
Vi er på udkig efter kompetente og inspirerende lærere til ny skole i vækst.
Om skolen
Sluseholmen Skole er en blågrøn byskole omgivet af vand og natur, der ligger i en helt ny fantastisk bygning i det nye Sydhavn. Vi har en grøn profil, så vi bruger naturen i undervisningen og har fokus på at understøtte børnenes nysgerrighed og lyst til læring. Skolen er en tresporet skole, og de ældste elever går p.t. i 6. klasse. Vi driver skole ud fra værditrioen nysgerrighed, fordybelse og fællesskab og forventer, at du kan se dig selv i det.
De faglige kompetencer, vi søger, er
- dansk mellemtrin/udskoling
- matematik mellemtrin/udskoling
- sprog i mellemtrin/udskoling
- flere praktisk/musiske fag
- naturfag
Har du desuden kompetencer indenfor IT og/eller teknologiforståelse, er det interessant for os.
Vi søger faglærte, men du må gerne søge, hvis du er færdigudlært til sommer, da vi først ansætter den 1. august 2026.
Som menneske er du
- fællesskabsorienteret – oplever teamsamarbejde som grundlæggende vigtigt og givende
- pålidelig – overholder aftaler
- nysgerrig – interesserer dig for din omverden i både stort og småt
- positiv – fokuserer på det, som virker, uden at være blind for det, som kan forbedres
- 'fag-nørdet' – du elsker dit fag og vil give dit engagement videre til børnene
Og vigtigst at alt, skal du holde af børn i al deres mangfoldighed.
Vi tilbyder
- kort vej fra idé til handling
- en skole under opbygning, hvor du har mulighed for at få indflydelse på fremtidens skolemiljø
- en skole i rivende udvikling med fokus på elevernes trivsel og læring
- kollegial sparring og samarbejde i et stærkt team
- muligheder for faglig og personlig udvikling
- beliggenhed tæt på metrostation, motorvej og med parkeringsordning for medarbejderne
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder René Bang på 82 56 50 50.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 19. april 2026
Vi holder samtaler løbende.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere folkeskolelærer jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 25 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: René Bang +4582565050
Lignende jobs
Matematiklærere til fuldtidsstillinger i udskolingen på Kirkebjerg Skole
Matematiklærer til Skolen på Duevej
Er du vores nye matematik- og naturfagslærer i udskolingen?
Lærer til overbygningen på Grønnemose Skoleudløber snart
Matematikvejleder og naturfags‑matematiklærer søges stillinger på Egelundsskolen