Lærer til 8. årgang på Grøndalsvængets Skole i Nordvest

Folkeskolelærer / Uddannelse / co-teaching / trivsel / inklusion

Vores dygtige kollega på 8. årgang skal på barsel, og derfor har du nu en sjælden mulighed for at blive en del af et engageret og samarbejdsvilligt team på Grøndalsvængets Skole. Her møder du kolleger, der både har høj faglighed og stor lyst til at sparre, planlægge og udvikle undervisningen sammen – og hvor humoren og det gode kollegiale fællesskab altid har plads.

Vi søger en lærer til et barselsvikariat, der kan undervise i kristendomskundskab, samfundsfag, dansk og valgfag (dansk) – og som samtidig har lyst til at bidrage til trivsel og co-teaching på årgangen.

Lidt om dig

  • du er læreruddannet og brænder for de humanistiske og samfundsorienterede fag
  • du motiveres af at skabe engagerende undervisning, hvor eleverne både udfordres fagligt og føler sig trygge og set
  • du trives med at arbejde tæt sammen med kolleger og ser samarbejde som en naturlig del af din undervisning
  • du har et børnesyn, hvor alle børn ses som værdifulde bidrag til fællesskabet

Som en del af teamet på 8. årgang får du stærke samarbejdspartnere, hvor der både er plads til faglig sparring, kreativ planlægning og gode grin sammen. Vi tror på, at trivsel og faglighed går hånd i hånd, og du bliver mødt med varme, respekt og åbenhed fra første dag.

Lidt om os
Grøndalsvængets Skole ligger i hjertet af Nordvest og er kendetegnet ved et stærkt fællesskab – både blandt børn og voksne. Vi arbejder målrettet med trivsel, co-teaching og inkluderende læringsmiljøer, og vi har et stort fokus på, at alle elever mødes af høje forventninger og varme voksne.

Skolen er på faglig handleplan, hvilket betyder, at vi som kollegium løbende udvikler vores pædagogiske praksis og deler erfaringer på tværs. Vores nye, renoverede lokaler giver gode rammer for både fordybelse, kreativitet og varierede undervisningsformer.

Vi tilbyder

  • et fagligt stærkt og engageret lærerkollegie
  • et team, hvor samarbejde og sparring vægtes højt
  • en mangfoldig elevgruppe med masser af energi og nysgerrighed
  • en skole med fokus på trivsel, fællesskab og udvikling
  • mulighed for at sætte dit præg på undervisningen og teamets arbejde

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet og kan undervise i flere af de nævnte fag
  • er tydelig og relationsstærk i dit arbejde med eleverne
  • bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab
  • arbejder med varierede og motiverende undervisningsformer

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med start den 1. januar 2026.

Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokal løndannelse. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe til skolen på 33 66 93 50. Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 5. december 2025
Vi holder samtaler løbende.

Lignende jobs

Se flere Folkeskolelærer jobs i København eller hele Region Hovedstaden