Timelønnede lærervikarer søges til Nordøstamager Skole

Folkeskolelærer / Københavns Kommune / Uddannelse / pædagogik / børn / undervisning / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 160 - 250 kr/t

Er du god til at danne relationer, er du åben og nysgerrig, og har du interesse for børns læring og udvikling?

Nordøstamager Skole (NØA) er en forholdsvis ny skole, som stadig er under opbygning. Skolen startede op i 2019 og er siden vokset til en mellemstor arbejdsplads for næsten 400 elever og godt 60 medarbejdere fordelt på indskoling, mellemtrin og KKFO.

Skolen har oparbejdet en stærk grundfortælling og har stor søgning blandt familier både i og uden for distriktet.

Nordøstamager Skole er kendetegnet af en stærk, professionel samarbejdskultur med tydelige fælles mål og vilje til at udvikle den pædagogiske praksis. Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn med det klare formål at sikre deltagelsesmuligheder og tilhørsfølelse for alle vores elever.

Vores skole vokser fortsat, og vi søger derfor flere timelønnede lærere/vikarer, der kan træde til ved fravær, til enkelte lektioner, der skal dækkes i p.t. vakant skema og/eller som ekstra ressource i skoledagen.

Vores forventninger til dig
Vi forventer at du har erfaring med at arbejde med børn og kan gennemføre undervisning med faglig og pædagogisk kvalitet. Måske er du ved at uddanne dig til lærer og ønsker dig et relevant studiejob. Eller du har planer om at tage en læreruddannelse.

Det kan også være, du er en lærer, der har været beskæftiget uden for folkeskolen og ønsker at vende gradvist tilbage.

Vigtigst for os er, at du er god til at danne relationer, er åben og nysgerrig og har interesse i børns læring og udvikling – også de børn, hvor der nogle gange fordres en særlig tilgang eller en pædagogisk ”omvej” for at skabe de rette betingelser for at lykkes med opgaven.

Derudover skal du kunne samarbejde med mange forskellige aktører i en omskiftelig hverdag, hvor ikke to dage vil være ens.

Vores skole
På NØA er vi optaget af at udvikle den børneparate skole. Det vil sige et sted, hvor de fagprofessionelle skaber rammer, som tilgodeser både den enkelte elev og fællesskabet, og hvor der er flere veje til at lykkes som elev.
Vi ønsker at eleverne bliver socialt dannede og tilegner sig fremtidens kompetencer gennem en varieret skoledag i samspil på kryds og tværs af klasser og årgange. En uge på NØA består af mange forskelligartede aktiviteter, og vi tager regelmæssigt af sted på udeskole væk fra skolens matrikel.

Som ansat hos os vil du blive en del af et engageret team, der brænder for at udvikle det bedst mulige skoletilbud til Nordøstamagers børn. Skolen vokser med en årgang om året, så vi får flere og flere opgaver, vi skal løse.

For den rette kandidat kan en ansættelse som timelønnet derfor blive et godt afsæt for flere lektioner i skema og måske en fast stilling på sigt.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes som timelønnet lærer med eller uden uddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Iversen på 30 34 44 86 eller afdelingsleder Lars Smail på 24 24 72 61.

Du kan også se mere om vores skole her.

Søg via linket senest mandag den 19. januar 2026
Ansøgere vil blive indkaldt til samtale løbende.

Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Folkeskolelærer jobs i København eller Region Hovedstaden

Oprettet 16 december og udløber 19 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mette Iversen +4530344486

Lignende jobs